Jeg havde en noget oprivende oplevelse i går aftes, som jeg lige må dele på min blog. Meget modstræbende havde jeg sagt ja til at deltage i Jonathans projekt omkring skabelsen af en fiktionsfilm. Teamet havde skrevet et manuskript til anledningen og manglede lige moderen i historien. I aftes indspillede vi så de scener, hvor jeg skulle være med. Indspillingerne foregik herhjemme i vores hus.
Det gik også som planlagt. Jeg havde ikke nået at læse tingene igennem men opdagede, at faderen på et tidspunkt skulle bande. Han skulle råbe ret højt: " Hvad helvede......." Da vi optog denne scene,endda flere gange,var det som om en kniv skar indeni mig. Jeg mærkede klart, hvordan det gjorde ondt at høre ord som helvede og kraftedme blive talt højt i vores hus. Men jeg mærkede også, hvordan disse ord bragte mørke med sig. Og jeg blev mindet om, hvor lidt vi danskere vogter vores liv imod forbandelsen.
Ikke et ondt ord om dette projekt eller mine medskuespillere. Dette er bare et udtryk for danskhed. Når man ser bort fra de voldsomme replikker, har disse folk gjort et seriøst stykke arbejde og er venlige og seriøst arbejdende folk. Min pointe har ikke noget med fiktionsfilmen at gøre. Oplevelsen er kun et udtryk for almindelige daglige situationer, som de fleste mennesker befinder sig i til hverdag.
Hvis man slår ordet "Helvede" op i nudansk ordbog får man definitionen: ordet består af to dele. Den sidste del kommer af ordet "visti" og betyder "straf". Altså betyder ordet "straffen i hel"- ( pinestedet or de ugudelige).
Det er altså meget almindeligt, at vi som danskere kaster om os med ønsket om at vi selv, eller andre, må blive straffet i Hel (altså pint). Hvor positivt er dette for os selv eller for vore omgivelser? Eller når man beder kræften om at æde sig (kraftedeme). Eller når man nævener fanden som en almindelighed.
Hvordan kan vi mennesker opleve glæde og fred, når vi kaster om os med forbandelser og eder? Det kan ikke lade sig gøre. Fanden har aldrig været lig med glæde og fred, men er selve indbegrebet af det onde.
I vores familie minder vi hinanden om, at ord skaber død men i høj grad også kan skabe liv. Derfor passer vi på vores sprog.
Jeg er ikke i tvilv om, at hvis vi kunne få renset vores sprog for eder og forbandelse, ville det danske folk komme til at trives på en helt ny måde. Prøv det selv af i en periode. Jeg garanterer for at en forandring til det bedre vil finde sted.
