Jeg har desværre været for fortravlet igennem de sidste uger, og har ikke fået skrevet meget. Men her er et lille indlæg, som jeg skrev her til morgen på den interne konservative hjemmeside.
Charlotte Dyremose har været ude at sige, at det er helt ok med kirkernes deltagelse med at ringe 350 gange med klokkerne ved topmødets start.
Jeg skriver:
Med kirkeklokker i baggrunden, fremstår klimatopmødet som det møde der skal frelse verden fra undergang og ødelæggelse. Det er ganske overdimensioneret og ude af proportioner. Fantastisk hvis der kan komme gode aftaler på plads, men kirkens engagement i klimadebatten bør altid være en naturlig del af den daglige forkyndelse; at et menneskes ansvar for sig selv og sine omgivelser er helt naturlig. Hvis der skal "kimes" for klimatopmødet, skal der så ringes til "begravelse" hver gang folketinget vedtager en lov, som modsætter sig Guds ord? Desværre synes jeg, at det er ramt helt forbi at vi er med til at opmuntre til dette ringeri.
fredag den 23. oktober 2009
torsdag den 1. oktober 2009
Hvordan bliver man en troværdig politiker ?
Det er ikke så nemt at komme med et hurtigt bud på, hvordan man bliver eller fortsætter med at være en troværdig politiker. Gør en politikers holdning overhovedet en forskel i folks liv? Hvad er det som former en solid fremtid for et samfund, og dermed for folk?
En politikers ansvar er jo at være med til at sikre en nutid og ikke mindst en fremtid, som skaber tryghed og gode vækst muligheder for alle befolkningsgrupper, både materielt, men så sandelig også menneskeligt.
En politiker har et stort ansvar, og alle vælgere har et stort ansvar for at vælge de rigtige mennesker ind i byråd, regionsråd, i Eu og i Folketinget.
Hvis jeg tænker på hvilke typer mennesker der har gjort en forskel i mit liv, så er det først og fremmest de mennesker som har turdet vise mig, hvem de er som mennesker. Mennesker som har talt det som de selv lever, hvor teori og praksis hænger sammen.
Det er ikke officielle politikere der har formet mit liv, men mennesker som handlede i overensstemmelse med deres overbevisning. Det jeg har lært af mennesker omkring mig, skal være grundlaget for mit liv som politiker. Troværdighed fremfor alt.
De mennesker som har betydet allermest for mig er mine forældre. Deres liv og deres ideer om livet har formet mig på en meget speciel måde. Selvfølgelig har jeg måtte vælge til og fra for at stykke mit eget voksenliv sammen, men deres forbilledlige liv har altid betydet meget for mig.
Mine forældre har aldrig været politisk aktive, men alligevel har de gjort en kæmpe forskel i mange menneskers liv.
For at gøre en lang historie kort, blev der oprettet en gejstelig domstol i Danmark i 90érne på grund af min far. Denne domstol skulle kunne dømme i gejstelige sager ( altså sager som vedrører kirkens anliggender) med både jurister og teologer som dommere. Denne domstol har i dag kun afsagt én dom i sin levetid, og dette netop hvor man fradømte min far retten til at være sognepræst ved Snedsted kirke. Efterfølgende har man ikke benyttet sig af denne anderledes domstol. Man har indset det komplekse ved at bruge en sådan forordning.
Min far mistede ikke sin præstekjole og krave, men han blev ydmyget i sådan en grad at det er yderst pineligt for både daværende kirkeminister og ikke mindst biskoppen ved Ålborg Søren Lodbjerg Hvass, som valgte at køre denne retssag mod min far.
Kort fortalt handlede sagen om hvorvidt min far måtte fortsætte med at bruge et gammelt dåbsritual i kirken. Ritualet siger: "Jeg døber dig til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn..., hvorimod den nuværende lyder: "Jeg døber dig i Faderens, Sønnens........." Min far havde fået lov til at opleve Guds store dybe indgriben i sit eget liv i 1977, og derefter var hans liv med Gud blevet meget levende. Han havde måtte tage et valg efter at have været præst i 11 år og gøre Jesus til Herre i sit liv. Det gjorde han, og pludselig opdagede han, at livet med bibelens Gud må en person selv tilegne sig, intet sker automatisk. Dåben er ikke en billet til himlen, men troen må tilegnes, når et barn eller en voksen selv vælger den til. Altså døbte min far til noget, som barnet ikke kan tage stilling til nu, men som det må tage stilling til senere. Min far oplevede bibelens ord som virkelige. Bibelen taler om, at dem som tog imod Jesus, gjorde Gud til sine børn, ikke dem som var medlem af en bestemt kirke, eller som var blevet døbt. (Johannes evangeliet kap. 1 vers 12)
På grund af min fars egen frelses oplevelse, og derefter min mors, blev mange menneskers liv forvandlede. Min far prædikede selvfølgelig udfra bibelen, men nu havde han erfaring bag, og det gjorde alting meget levende og spændende at lytte til. Jeg var 11 år, da min far oplevede alt dette, og jeg sad trolig på kirkebænken hver eneste søndag for at lytte til bibelens ord og fars mange spændende beretninger om troværdigheden bag orderne.
Mange kirkegængere fik et helt nyt liv med Gud, men nogle blev voldsomt provokerede og begyndte at klage til biskoppen. Modstanden imod min far voksede, specielt fra folk som aldrig havde sat deres ben i kirken. (iøvrigt meget typisk dansk), og til sidst endte det hele i en retssag.
Min far har hele vejen igennem holdt sit præsteløfte, og er derfor heller ikke blevet fradømt sin præstekjole, men kirkepolitisk kunne man ikke rumme en præst, som indirekte satte spørgsmålstegn ved folkekirkens medlemsoptagelse, eller som mente at vores Gudsforhold ikke er noget automatisk givet i dåben, men må tilegnes ved eget valg. Han blev en meget varm kartoffel, som blev lukket ude af den ellers så rummelige folkekirke.
Min mor og far måtte finde sig i de mest løgnagtige historier om dem. Venner vendte dem ryggen, vi børn blev anderledes at være venner med, og Thy blev et meget intolerant sted at være Snedstedpræst i.
Jeg rejste fra Thy, da jeg blev student, og har aldrig ønsket at vende tilbage til småligheden og sladderen. Men min mor og far vendte sig ikke væk fra deres "sognebørn". De vidste, at Guds ord var på deres side, og de fandt sig i ydmygelsen uden at blive bitre. De bad for deres fjender hver dag og vidste, at Gud ville sørge for dem. Min far så, at Gud havde sat ham i en meget vigtig position, som startede som et rent kirkeligt anliggende, men som blev et landspolitisk anliggende. I dag bor de 5 km. fra Snedsted og er stadig de mest troværdige mennesker man kan forestille sig. Mine forældre har ingen problemer med at tale med deres "gamle fjender".
Mine forældre stod fast på deres erfaringer og overbevisning, og derfor blev deres teori levende og nærværende. Min far skrev landspolitisk historie uden at ville det. Nu mangler han kun en undskyldning og oprejsning for dette meget ubehagelige kirkepolitiske forløb. DR1 nyhederne interviewede ham på et tidspunkt,hvor Lyngby Tårnby sagen rasede på det højeste. Han blev stillet det spørgsmål om hvorfor han, en bibeltro præst, blev fyret alt imens en præst, som fra prædikestolen benægter Guds eksisten, kan få lov til at blive som præst? Ja man kan undre sig. I disse år meldte Carsten og jeg mig ud af folkekirken. (Men jeg nyder stadig en gudstjeneste i ny og næ, da liturgien siger mig en hel masse, og salmerne har stor betydning for mig).
Denne lange beretning for at fortælle, at mine forældres integritet og ståen fast på deres overbevisning, har hjulpet mange menneskers liv idag. Mine forældre har bragt håb til mange mennesker, håb om at der findes en Gud som kan forvandle et menneskeliv fuldstændig, og bringe nyt liv til noget som ellers var rimelig dødt og kedeligt.
Min far er præst og har viet sit liv til at prædike Guds ord til den danske befolkning, med alt hvad det indebærer.
Mit udgangspunkt er et andet. Jeg er en kristen og deler gerne min tro, og ønsker at andre må opleve livet med Gud, men min platform er en anden. Mit liv må indirekte være en lang prædiken, men jeg ønsker at være med til at forme rammerne for vores fremtidige samfund, uden en prædikestol som min platform.
Hvordan hænger dette så sammen med min overskrift for dette indlæg? Hvad er en troværdig politiker?
Mine forældres liv har vist mig, at deres troværdighed og kamp for det som de tror er værd at følge efter, og dette har formet mit liv helt utroligt i positiv forstand.
Jeg følger i deres fodspor uden måske at have gjort noget specielt for det. Det er naturligt for mig at kæmpe for det jeg har kært. Og nu ser Carsten og jeg det samme i vores drenges liv. De er nogle mega seje drenge, som på mange områder går foran. Eksemplets magt er det som i høj grad former et menneskes liv.
En politiker må være en troværdig rollemodel for samtiden, og ikke mindst for den opvoksende generation. Kort fortalt i få punkter;
Så opfordringen til mig selv og alle andre politikere vil lyde: Vær troværdig. Lad dine politiske holdninger kunne stå distancen i dit eget liv, og kæmp for dit lands fremtid med passion og integritet.
En politikers ansvar er jo at være med til at sikre en nutid og ikke mindst en fremtid, som skaber tryghed og gode vækst muligheder for alle befolkningsgrupper, både materielt, men så sandelig også menneskeligt.
En politiker har et stort ansvar, og alle vælgere har et stort ansvar for at vælge de rigtige mennesker ind i byråd, regionsråd, i Eu og i Folketinget.
Hvis jeg tænker på hvilke typer mennesker der har gjort en forskel i mit liv, så er det først og fremmest de mennesker som har turdet vise mig, hvem de er som mennesker. Mennesker som har talt det som de selv lever, hvor teori og praksis hænger sammen.
Det er ikke officielle politikere der har formet mit liv, men mennesker som handlede i overensstemmelse med deres overbevisning. Det jeg har lært af mennesker omkring mig, skal være grundlaget for mit liv som politiker. Troværdighed fremfor alt.
De mennesker som har betydet allermest for mig er mine forældre. Deres liv og deres ideer om livet har formet mig på en meget speciel måde. Selvfølgelig har jeg måtte vælge til og fra for at stykke mit eget voksenliv sammen, men deres forbilledlige liv har altid betydet meget for mig.
Mine forældre har aldrig været politisk aktive, men alligevel har de gjort en kæmpe forskel i mange menneskers liv.
For at gøre en lang historie kort, blev der oprettet en gejstelig domstol i Danmark i 90érne på grund af min far. Denne domstol skulle kunne dømme i gejstelige sager ( altså sager som vedrører kirkens anliggender) med både jurister og teologer som dommere. Denne domstol har i dag kun afsagt én dom i sin levetid, og dette netop hvor man fradømte min far retten til at være sognepræst ved Snedsted kirke. Efterfølgende har man ikke benyttet sig af denne anderledes domstol. Man har indset det komplekse ved at bruge en sådan forordning.
Min far mistede ikke sin præstekjole og krave, men han blev ydmyget i sådan en grad at det er yderst pineligt for både daværende kirkeminister og ikke mindst biskoppen ved Ålborg Søren Lodbjerg Hvass, som valgte at køre denne retssag mod min far.
Kort fortalt handlede sagen om hvorvidt min far måtte fortsætte med at bruge et gammelt dåbsritual i kirken. Ritualet siger: "Jeg døber dig til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn..., hvorimod den nuværende lyder: "Jeg døber dig i Faderens, Sønnens........." Min far havde fået lov til at opleve Guds store dybe indgriben i sit eget liv i 1977, og derefter var hans liv med Gud blevet meget levende. Han havde måtte tage et valg efter at have været præst i 11 år og gøre Jesus til Herre i sit liv. Det gjorde han, og pludselig opdagede han, at livet med bibelens Gud må en person selv tilegne sig, intet sker automatisk. Dåben er ikke en billet til himlen, men troen må tilegnes, når et barn eller en voksen selv vælger den til. Altså døbte min far til noget, som barnet ikke kan tage stilling til nu, men som det må tage stilling til senere. Min far oplevede bibelens ord som virkelige. Bibelen taler om, at dem som tog imod Jesus, gjorde Gud til sine børn, ikke dem som var medlem af en bestemt kirke, eller som var blevet døbt. (Johannes evangeliet kap. 1 vers 12)
På grund af min fars egen frelses oplevelse, og derefter min mors, blev mange menneskers liv forvandlede. Min far prædikede selvfølgelig udfra bibelen, men nu havde han erfaring bag, og det gjorde alting meget levende og spændende at lytte til. Jeg var 11 år, da min far oplevede alt dette, og jeg sad trolig på kirkebænken hver eneste søndag for at lytte til bibelens ord og fars mange spændende beretninger om troværdigheden bag orderne.
Mange kirkegængere fik et helt nyt liv med Gud, men nogle blev voldsomt provokerede og begyndte at klage til biskoppen. Modstanden imod min far voksede, specielt fra folk som aldrig havde sat deres ben i kirken. (iøvrigt meget typisk dansk), og til sidst endte det hele i en retssag.
Min far har hele vejen igennem holdt sit præsteløfte, og er derfor heller ikke blevet fradømt sin præstekjole, men kirkepolitisk kunne man ikke rumme en præst, som indirekte satte spørgsmålstegn ved folkekirkens medlemsoptagelse, eller som mente at vores Gudsforhold ikke er noget automatisk givet i dåben, men må tilegnes ved eget valg. Han blev en meget varm kartoffel, som blev lukket ude af den ellers så rummelige folkekirke.
Min mor og far måtte finde sig i de mest løgnagtige historier om dem. Venner vendte dem ryggen, vi børn blev anderledes at være venner med, og Thy blev et meget intolerant sted at være Snedstedpræst i.
Jeg rejste fra Thy, da jeg blev student, og har aldrig ønsket at vende tilbage til småligheden og sladderen. Men min mor og far vendte sig ikke væk fra deres "sognebørn". De vidste, at Guds ord var på deres side, og de fandt sig i ydmygelsen uden at blive bitre. De bad for deres fjender hver dag og vidste, at Gud ville sørge for dem. Min far så, at Gud havde sat ham i en meget vigtig position, som startede som et rent kirkeligt anliggende, men som blev et landspolitisk anliggende. I dag bor de 5 km. fra Snedsted og er stadig de mest troværdige mennesker man kan forestille sig. Mine forældre har ingen problemer med at tale med deres "gamle fjender".
Mine forældre stod fast på deres erfaringer og overbevisning, og derfor blev deres teori levende og nærværende. Min far skrev landspolitisk historie uden at ville det. Nu mangler han kun en undskyldning og oprejsning for dette meget ubehagelige kirkepolitiske forløb. DR1 nyhederne interviewede ham på et tidspunkt,hvor Lyngby Tårnby sagen rasede på det højeste. Han blev stillet det spørgsmål om hvorfor han, en bibeltro præst, blev fyret alt imens en præst, som fra prædikestolen benægter Guds eksisten, kan få lov til at blive som præst? Ja man kan undre sig. I disse år meldte Carsten og jeg mig ud af folkekirken. (Men jeg nyder stadig en gudstjeneste i ny og næ, da liturgien siger mig en hel masse, og salmerne har stor betydning for mig).
Denne lange beretning for at fortælle, at mine forældres integritet og ståen fast på deres overbevisning, har hjulpet mange menneskers liv idag. Mine forældre har bragt håb til mange mennesker, håb om at der findes en Gud som kan forvandle et menneskeliv fuldstændig, og bringe nyt liv til noget som ellers var rimelig dødt og kedeligt.
Min far er præst og har viet sit liv til at prædike Guds ord til den danske befolkning, med alt hvad det indebærer.
Mit udgangspunkt er et andet. Jeg er en kristen og deler gerne min tro, og ønsker at andre må opleve livet med Gud, men min platform er en anden. Mit liv må indirekte være en lang prædiken, men jeg ønsker at være med til at forme rammerne for vores fremtidige samfund, uden en prædikestol som min platform.
Hvordan hænger dette så sammen med min overskrift for dette indlæg? Hvad er en troværdig politiker?
Mine forældres liv har vist mig, at deres troværdighed og kamp for det som de tror er værd at følge efter, og dette har formet mit liv helt utroligt i positiv forstand.
Jeg følger i deres fodspor uden måske at have gjort noget specielt for det. Det er naturligt for mig at kæmpe for det jeg har kært. Og nu ser Carsten og jeg det samme i vores drenges liv. De er nogle mega seje drenge, som på mange områder går foran. Eksemplets magt er det som i høj grad former et menneskes liv.
En politiker må være en troværdig rollemodel for samtiden, og ikke mindst for den opvoksende generation. Kort fortalt i få punkter;
- Man leve et liv som er værd at følge efter. Hvis man mener at have nøglen til et bedre samfund, må man kunne påvise teorien med erfaringer i sit eget liv. Ens egne omgivelser skal gerne kunne nikke anerkendende til en politikers liv.
- Derefter må man have stor respekt for anderledes tænkende. Et godt samfundstyre bygger broer imellem generationer, raceforskelle, religioner og økonmisk formåen. En troværdig politiker må have sine holdninger, være klar til at kæmpe for dem med næb og kløer, men må aldrig tale eller tænke nedsættende om andre overbevisninger.
- Man må handle aktivt for at gøre verden til et bedre sted at leve.
- Man må være optaget af at opmuntre de velfungerende i et samfund til at tage mere ansvar, og at give de svage bedre muligheder.
- Man skal stå ved sine ord og sine handlinger.
Jeg kan sikkert komme på mange flere vigtige områder, men jeg stopper lige ved disse fem.
Da Carsten og jeg startede skole, valgte vi at skabe en skole som vore drenge kunne være stolte af, og stortrives i. Vores inderste ønske blev med vores handlinger gjort meget politisk. At drive en kristen friskole er i virkeligheden en meget vigtig politisk stillingtagen til uddannelse af børn og unge i dagens Danmark. Og at drive skole gør man ikke uden fejl, men hvis man ikke har overensstemmelse mellem ord og handling, vil det ikke kunne bestå.
Integritet er et nøgleord for mig. Altså dette, at der er overensstemmelse mellem det som man siger, og det som man gør. Selvfølgelig er vi alle fejlbarlige. Men der skal bare være en rød tråd igennem vores liv, noget som andre kan følge efter.p>
Så opfordringen til mig selv og alle andre politikere vil lyde: Vær troværdig. Lad dine politiske holdninger kunne stå distancen i dit eget liv, og kæmp for dit lands fremtid med passion og integritet.
Abonner på:
Opslag (Atom)