Jeg havde en noget oprivende oplevelse i går aftes, som jeg lige må dele på min blog. Meget modstræbende havde jeg sagt ja til at deltage i Jonathans projekt omkring skabelsen af en fiktionsfilm. Teamet havde skrevet et manuskript til anledningen og manglede lige moderen i historien. I aftes indspillede vi så de scener, hvor jeg skulle være med. Indspillingerne foregik herhjemme i vores hus.
Det gik også som planlagt. Jeg havde ikke nået at læse tingene igennem men opdagede, at faderen på et tidspunkt skulle bande. Han skulle råbe ret højt: " Hvad helvede......." Da vi optog denne scene,endda flere gange,var det som om en kniv skar indeni mig. Jeg mærkede klart, hvordan det gjorde ondt at høre ord som helvede og kraftedme blive talt højt i vores hus. Men jeg mærkede også, hvordan disse ord bragte mørke med sig. Og jeg blev mindet om, hvor lidt vi danskere vogter vores liv imod forbandelsen.
Ikke et ondt ord om dette projekt eller mine medskuespillere. Dette er bare et udtryk for danskhed. Når man ser bort fra de voldsomme replikker, har disse folk gjort et seriøst stykke arbejde og er venlige og seriøst arbejdende folk. Min pointe har ikke noget med fiktionsfilmen at gøre. Oplevelsen er kun et udtryk for almindelige daglige situationer, som de fleste mennesker befinder sig i til hverdag.
Hvis man slår ordet "Helvede" op i nudansk ordbog får man definitionen: ordet består af to dele. Den sidste del kommer af ordet "visti" og betyder "straf". Altså betyder ordet "straffen i hel"- ( pinestedet or de ugudelige).
Det er altså meget almindeligt, at vi som danskere kaster om os med ønsket om at vi selv, eller andre, må blive straffet i Hel (altså pint). Hvor positivt er dette for os selv eller for vore omgivelser? Eller når man beder kræften om at æde sig (kraftedeme). Eller når man nævener fanden som en almindelighed.
Hvordan kan vi mennesker opleve glæde og fred, når vi kaster om os med forbandelser og eder? Det kan ikke lade sig gøre. Fanden har aldrig været lig med glæde og fred, men er selve indbegrebet af det onde.
I vores familie minder vi hinanden om, at ord skaber død men i høj grad også kan skabe liv. Derfor passer vi på vores sprog.
Jeg er ikke i tvilv om, at hvis vi kunne få renset vores sprog for eder og forbandelse, ville det danske folk komme til at trives på en helt ny måde. Prøv det selv af i en periode. Jeg garanterer for at en forandring til det bedre vil finde sted.
onsdag den 20. oktober 2010
tirsdag den 9. februar 2010
Godt at Christen Kold ikke skulle opleve dette.
Som friskolegrundlægger, er jeg rystet i min grundvold over undervisningsministerens forhastede lovforslag med nye elevtalskrav for friskolerne. Lovforslaget er blevet stærkt kritiseret fra alle friskoleforeningerne, fordi det er en alvorlig stramning af elevtalskravet og dermed truer det 30-40 friskoler på deres eksistens. Behandlingen af lovforslaget skal også skydes igennem med raketfart. 1. behandlingen skal foregå i folketingssalen på torsdag, og allerede 23.3. skal 3. behandlingen gennemføres.
Baggrunden for dette lovforslag handler i høj grad om, hvorvidt man kan oparbejde et tilstrækkeligt fagligt/pædagogisk miljø på mindre skoler. Det mener ministeren ikke, og derfor skal det være naturligt for staten at lukke for statstilskuddet til disse mindre skoler. Og det skal gerne ske i en fart.
Jeg er ganske rystet. Jeg har selv grundlagt en kristen friskole for 7 år siden, som i dag har 66 elever fra 0-9 klasse. Og hvis vi mister elever de næste måneder, er vi i fare for at skulle lukke, hvis dette forslag bliver vedtaget.
Jeg grundlagde ikke skolen, fordi jeg havde et behov for at have en platform at prædike ud fra. Men jeg ønskede blandt andet at få ro på indlæringsmiljøet ved at have et klart defineret værdisæt som fundament, et værdisæt som ikke konstant skulle diskuteres, men som forældre kunne vælge til ved at melde deres barn ind på skolen. Værdier som vores danske kultur er bygget op omkring, og som jeg mener, er meget vigtige byggesten i et barns liv.
Jeg kunne aldrig finde på at hævde, at Musketerskolen er den bedste for alle børn. Børn er meget forskellige og har brug for forskellige udfordringer, på samme måde som deres forældre har forskellige behov. Men nogle børn er blevet taget ud af en meget barsk skolevirkelighed, er blevet sat på Musketerskolen og er faldet fuldstændigt til ro. Som en lille skole med et kristent menneskesyn har vi nogle fantastiske muligheder for at skabe et læringsmiljø med et unikt menneskeligt overskud. Dermed kan vi byde ind med byggesten i et barns læringsliv, som er helt unikke, og som kommer til at danne et solidt grundlag for fremtidige udfordringer.
Faglighed og pædagogisk udvikling er meget vigtige ingredienser i en skoles dagligdag. Og små skoler arbejder meget ihærdigt med disse aspekter, netop fordi det er et spørgsmål om eksistensberettigelse. Hvis en fri skole skal være levedygtig, skal den selvfølgelig kunne leve op til de krav som almindeligvis kræves af undervisningsministeriet.
Men indlæring kræver meget mere end gode pædagogiske tiltag. Den menneskelige atmosfære er en meget vigtig brik i et barns læringspotentiale. Og her har en mindre skole en helt unik mulighed for at skabe en behagelig kultur blandt medarbejdere og elever. Her er man tæt på hinanden og kan hurtigt opfatte problemer, som kræver løsninger. Ligeledes kan den gode stemning hurtigt brede sig til alle hjørner af læringsmiljøet. Og begrebet ”behageligt læringsmiljø” er der brug for i de danske skolemiljøer, mere end nogensinde før.
Som læreruddannet fra N. Zahles seminarium kender jeg til mange slags undervisningsmiljøer. Og det mest slående i en tid som denne er den meget rå tone som hersker i skoleverdenen i Danmark. Ikke mindst blandt eleverne, men så sandelig også blandt lærerne. Her bliver man hurtigt et offer for drillerier, hvis man fastholder gode værdier i sit liv; såsom retten til at være sig selv, se ud som man har lyst til og mene hvad man vil. Det som i virkeligheden er en menneskeret, bliver gjort til mærkeligt og utjekket. Mange børn i dag kan ikke lære optimalt, fordi de ikke trives menneskeligt. Her handler det pludselig ikke længere om moderne gode pædagogiske tiltag, men om en basal menneskelig opmærksomhed, som er nødvendig for at skabe de bedste læringsbetingelser.
Mindre skoler har utrolig meget at byde på i 2010.
Generelt kan vores samfund ikke undvære mindre enheder, hvor der er overskuelighed og nærhed.
Yderligere skal man huske på, at ingen lille skole har som mål at forblive lille. Det er klart. Men det kan tage tid at vokse sig større. Og det er sandelig ikke dårligt at gøre det i et behageligt tempo. Herved forøges chancen for at fundamentet forbliver helt, også når eleverne så en dag ”vælter ind ad døren”.
Med dette lovforslag fjerner undervisningsministeren mulighederne for at gode sunde små skoler kan få tid til at vokse sig større. Han kommer til at lukke velfungerende skoler med et enormt potentiale. Han fjerner muligheden for at starte nye private skoler, som måtte ønske at arbejde med andre pædagogiske læringsmiljøer, end hvad der lige findes i lokalområdet. Og ikke mindst fjerner han forældres ret til at vælge mindre private skoler, hvis de måtte ønske dette for deres børn. Jeg er rystet.
Ingrid F. Wredstrøm
Visionsbærer
Musketerskolen
Salpetermosevej 35 C
3400 Hillerød
Tlf.:21488068
ingrid@musketerskolen.dk
»En fri grundskole skal, jf. dog § 41, den 5. september i skoleåret med de begrænsninger, der følger af stk. 2, have mindst
1) ni elever i alt på børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin,
2) ni elever i alt på 3.-5. klassetrin og
3) seks elever i alt på 6. og 7. klassetrin.
I lovforslaget indgår der, at mangler der blot én enkel elev på én enkel dag, nemlig 5. september, i ét af de 3 klasseintervaller, bortfalder skolens ret til at eksistere, uden mulighed for efterfølgende at rette op på forholdet. Dette betyder, at man introducerer en betydelig usikkerhed i de mindre skoler, hvor års slid blandt lærere, forældre og elever med et slag er spildt. Dette er en meget hård lovgivning. Desuden vanskeliggøres muligheden for at opnå byggelån hos banker og andre investorer, som vil blive betydelig mere tilbageholdende med at yde lån til byggeri. Altså bliver det næsten en umulig opgave at opbygge en nyere skole gradvist.
Baggrunden for dette lovforslag handler i høj grad om, hvorvidt man kan oparbejde et tilstrækkeligt fagligt/pædagogisk miljø på mindre skoler. Det mener ministeren ikke, og derfor skal det være naturligt for staten at lukke for statstilskuddet til disse mindre skoler. Og det skal gerne ske i en fart.
Jeg er ganske rystet. Jeg har selv grundlagt en kristen friskole for 7 år siden, som i dag har 66 elever fra 0-9 klasse. Og hvis vi mister elever de næste måneder, er vi i fare for at skulle lukke, hvis dette forslag bliver vedtaget.
Jeg grundlagde ikke skolen, fordi jeg havde et behov for at have en platform at prædike ud fra. Men jeg ønskede blandt andet at få ro på indlæringsmiljøet ved at have et klart defineret værdisæt som fundament, et værdisæt som ikke konstant skulle diskuteres, men som forældre kunne vælge til ved at melde deres barn ind på skolen. Værdier som vores danske kultur er bygget op omkring, og som jeg mener, er meget vigtige byggesten i et barns liv.
Jeg kunne aldrig finde på at hævde, at Musketerskolen er den bedste for alle børn. Børn er meget forskellige og har brug for forskellige udfordringer, på samme måde som deres forældre har forskellige behov. Men nogle børn er blevet taget ud af en meget barsk skolevirkelighed, er blevet sat på Musketerskolen og er faldet fuldstændigt til ro. Som en lille skole med et kristent menneskesyn har vi nogle fantastiske muligheder for at skabe et læringsmiljø med et unikt menneskeligt overskud. Dermed kan vi byde ind med byggesten i et barns læringsliv, som er helt unikke, og som kommer til at danne et solidt grundlag for fremtidige udfordringer.
Faglighed og pædagogisk udvikling er meget vigtige ingredienser i en skoles dagligdag. Og små skoler arbejder meget ihærdigt med disse aspekter, netop fordi det er et spørgsmål om eksistensberettigelse. Hvis en fri skole skal være levedygtig, skal den selvfølgelig kunne leve op til de krav som almindeligvis kræves af undervisningsministeriet.
Men indlæring kræver meget mere end gode pædagogiske tiltag. Den menneskelige atmosfære er en meget vigtig brik i et barns læringspotentiale. Og her har en mindre skole en helt unik mulighed for at skabe en behagelig kultur blandt medarbejdere og elever. Her er man tæt på hinanden og kan hurtigt opfatte problemer, som kræver løsninger. Ligeledes kan den gode stemning hurtigt brede sig til alle hjørner af læringsmiljøet. Og begrebet ”behageligt læringsmiljø” er der brug for i de danske skolemiljøer, mere end nogensinde før.
Som læreruddannet fra N. Zahles seminarium kender jeg til mange slags undervisningsmiljøer. Og det mest slående i en tid som denne er den meget rå tone som hersker i skoleverdenen i Danmark. Ikke mindst blandt eleverne, men så sandelig også blandt lærerne. Her bliver man hurtigt et offer for drillerier, hvis man fastholder gode værdier i sit liv; såsom retten til at være sig selv, se ud som man har lyst til og mene hvad man vil. Det som i virkeligheden er en menneskeret, bliver gjort til mærkeligt og utjekket. Mange børn i dag kan ikke lære optimalt, fordi de ikke trives menneskeligt. Her handler det pludselig ikke længere om moderne gode pædagogiske tiltag, men om en basal menneskelig opmærksomhed, som er nødvendig for at skabe de bedste læringsbetingelser.
Mindre skoler har utrolig meget at byde på i 2010.
Generelt kan vores samfund ikke undvære mindre enheder, hvor der er overskuelighed og nærhed.
Yderligere skal man huske på, at ingen lille skole har som mål at forblive lille. Det er klart. Men det kan tage tid at vokse sig større. Og det er sandelig ikke dårligt at gøre det i et behageligt tempo. Herved forøges chancen for at fundamentet forbliver helt, også når eleverne så en dag ”vælter ind ad døren”.
Med dette lovforslag fjerner undervisningsministeren mulighederne for at gode sunde små skoler kan få tid til at vokse sig større. Han kommer til at lukke velfungerende skoler med et enormt potentiale. Han fjerner muligheden for at starte nye private skoler, som måtte ønske at arbejde med andre pædagogiske læringsmiljøer, end hvad der lige findes i lokalområdet. Og ikke mindst fjerner han forældres ret til at vælge mindre private skoler, hvis de måtte ønske dette for deres børn. Jeg er rystet.
Ingrid F. Wredstrøm
Visionsbærer
Musketerskolen
Salpetermosevej 35 C
3400 Hillerød
Tlf.:21488068
ingrid@musketerskolen.dk
»En fri grundskole skal, jf. dog § 41, den 5. september i skoleåret med de begrænsninger, der følger af stk. 2, have mindst
1) ni elever i alt på børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin,
2) ni elever i alt på 3.-5. klassetrin og
3) seks elever i alt på 6. og 7. klassetrin.
I lovforslaget indgår der, at mangler der blot én enkel elev på én enkel dag, nemlig 5. september, i ét af de 3 klasseintervaller, bortfalder skolens ret til at eksistere, uden mulighed for efterfølgende at rette op på forholdet. Dette betyder, at man introducerer en betydelig usikkerhed i de mindre skoler, hvor års slid blandt lærere, forældre og elever med et slag er spildt. Dette er en meget hård lovgivning. Desuden vanskeliggøres muligheden for at opnå byggelån hos banker og andre investorer, som vil blive betydelig mere tilbageholdende med at yde lån til byggeri. Altså bliver det næsten en umulig opgave at opbygge en nyere skole gradvist.
Abonner på:
Opslag (Atom)